Dette er en oversigt over bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i Rudersdal Kommune.
Bevaringsværdige bygninger
Bevaringsværdien af de enkelte bygninger er fastlagt efter SAVE analysemetoden. SAVE metoden (Survey
of Architectural Values in the Environment) blev udviklet i slutningen af 1980’erne efter beslutning
i Folketinget om at opprioritere kommunernes indsats indenfor bevaringsområdet.
Den enkelte bygning tildeles en bevaringsværdi (den såkaldte SAVE-værdi) på baggrund af bygningens
arkitektur, kulturhistorie, det omgivende miljø, originalitet og tilstand. Ved værdivurderingen
vægtes arkitektur og kulturhistorie tungest. SAVE-værdien udtrykkes ved hjælp af et tal fra 1 - 9,
hvor 1 er den højeste værdi og 9 den laveste.
SAVE-værdien grupperes efter en tredelt skala, således:
Høj bevaringsværdi: 1 - 3 (vises med mørk rød farve)
Bevaringsværdi: 4 - 6 (vises med lys rød farve)
Bevaringsværdier: 7 - 9 (vises med blå farve)
Ikke registrerede bygninger (vises med lys grå farve)
Der kan være bygninger, som efter kortlægningen har gennemgået bygningsændringer, der har påvirket
bevaringsværdien. Kommunen gennemfører årligt en vurdering af nybyggede huse og bygninger, hvor der
er foretaget om- og tilbygninger. .
Klik på en bygning i kortet for at se SAVE registreringen eller søg en adresse i adressefeltet og
tryk på søg. Ved ny søgning tryk på ryd og søg derefter på ny adresse.
Med hensyn til bygningsfredninger kan vi henvise til Slots- og Kulturstyrelsens register over
Fredede- og bevaringsværdige huse (FBB)
COWI A/S - ODEUM Eplan app